Opskrift på cocktailen

Caipirinha

Opskrift på Caipirinha
Opskrift på Caipirinha

Caipirinha

Ingen bedømmelser endnu
Caipirinha er Brasiliens nationalcocktail – en forfriskende og syrlig drink lavet med cachaça, lime, sukker og knust is. Den er både enkel og kraftfuld, og dens autentiske smag sender dig direkte til de brasilianske strande.
Servings: 1 cocktail

Barudstyr

  • 1 Lowballglas
  • 1 Muddler
  • 1 Barske

Ingredienser

  • 5 cl Cachaça
  • 1 cl Sukkersirup
  • 3 stk. Limebåde
  • 1 barske Rørsukker
  • Knust is

Fremgangsmåde

  1. Tilsæt 3 limebåde og rørsukker i glasset.
  2. Muddle (mos) det godt med en muddler, så saften frigives.
  3. Hæld ingredienser i glasset: 5 cl Cachaça og 1 cl Sukkersirup.
  4. Fyld knust is i.
  5. Rør godt rundt.
  6. Top med knust is og servér med en limebåd som pynt.

Caipirinha er ikke bare en cocktail

Historien

Caipirinha er ikke bare en cocktail – det er en kulturel signatur, et symbol på brasiliansk livsglæde. Drinken stammer fra det sydlige Brasilien og blev oprindeligt drukket som medicin mod forkølelse, lavet med lime, hvidløg og honning. I begyndelsen af 1900-tallet begyndte man at erstatte de mere kraftige ingredienser med sukker, og hvidløg blev udeladt. Sådan blev Caipirinha, som vi kender den i dag, født.

Hvad er cachaça?

Hovedingrediensen i Caipirinha er cachaça – en brasiliansk spiritus destilleret af frisk sukkerrørssaft. Den minder om rom, men hvor rom ofte fremstilles af melasse (et biprodukt fra sukkerproduktion), laves cachaça direkte fra sukkerrørets saft, hvilket giver en mere frisk, græsagtig og frugtig smag. Cachaça har været produceret i Brasilien siden 1500-tallet og er i dag et stolt nationalprodukt.

Cocktailens nuancer

Se herunder de primære smagsnuancer der karakteriserer cocktailen.
  • Frisk
  • Frugtig
  • Syrlig

Andre cocktails

Opdag vores spændende udvalg af andre lækre cocktails!

Radler

Radler

Lav en frisk Radler med pilsner og lemon sodavand. En perfekt nem drink til Oktoberfest og efteråret der tilføjer noget ekstra!

læs mere

Mobil barløsning

BareenBar er din pålidelige partner, når det drejer sig om mobile barløsninger.

Uanset om det er en fest, bryllup eller firmaarrangement, så kan vi anbefale BareenBar's mobile barløsninger. Få et gratis og uforpligtende tilbud hos dem på www.bareenbar.dk og gør din begivenhed mindeværdig.